Læselyst - eller læsehad?!

I den seneste uge har man (igen) kunnet læse historier i medierne om, at danske børn har mistet lysten til at læse. Ja nogle medier har endda valgt at kalde dette fænomen ”læsehad”!

I dag kan mere end hvert tredje barn i 4. klasse ikke lide at læse. Forældre med børn, der ”hader at læse”, fortæller at de er desperate. På gymnasierne magter flere elever ikke at læse hele bøger.

Jeg har sagt det før – men dog fortrinsvis til venner og bekendte, så nu gentager jeg det her: Der er noget helt galt i den måde, vi har valgt at gribe børns læsning an på! Den tilgang der i dag anvendes, er at effektivisere og måle indsatsen, i tråd med så meget andet vi gør i dag. Således pointerer politikere og lærere gang på gang, hvor vigtigt det er, at børnene bliver gode til at læse for at klare sig godt her i livet, og forældre får at vide, at de skal sidde og læse med deres børn 20 minutter hver dag (dvs. dit barn skal allerhelst læse højt for dig i 20 minutter). Nogle forældre trækker måske på skuldrene, men de fleste føler sig forpligtede til at leve op til det, og de får dårlig samvittighed og føler sig stressede, når det ikke lykkes. I min tid i børnepsykiatrien har jeg siddet med forældre, der græd ved tanken om at et nyt skoleår skulle til at starte, fordi det betød daglige konflikter og nederlag, når der skulle laves lektier og læses. Forældre er desperate, de sætter minutur til at ringe – bliver i tvivl om der så skal lægges minutter til når barnet kigger ud i luften en del af tiden – prøver med overtalelse eller belønninger og måske til sidst med straf i form af, at skærmtiden fjernes, hvis ikke barnet vil læse.

Børn er forskellige.

Min søn havde, da han var yngre, svært ved at koncentrere sig om lektier og læsning efter en hel skoledag. Ved skolehjem-samtalen (det var i 1. eller 2. klasse), blev vi spurgt om vi nu sørgede for, at vores søn læste 20 minutter hver dag. Jeg svarede ”vi gør det de dage, det kan lade sig gøre, men hvis han har andre lektier, har han ikke overskud til mere, og så gør vi det ikke”. Hans lærer kiggede på mig, med hvad der lignede lige dele forundring og forargelse og svarede så, at det jo var den eneste måde, hvorpå han kunne blive bedre til at læse. Men dette var min vurdering af, hvad min søn magtede –  i det, der jo i øvrigt var fritiden, hvor han også gerne skulle lade op og blive klar til en ny skoledag. Senere fik han mere overskud, og så kunne vi skrue op for læsningen. Så det gik det hele.

Nogle børn har masser af overskud og lyst fra starten, og så er det fint at klø på. Nogle børn har rigeligt at gøre med at klare en hel skoledag. Nogle børn elsker romaner, andre kan bedst motiveres med faglitteratur om maskiner, fodboldstjerner eller make-up. Nogle børn foretrækker tegneserier. Nogle børn har nogle dage lyst og overskud til at læse i en time, andre dage har de været i SFO til kl. 17, og så magter de ikke mere den dag.

Det er selvfølgelig vigtigt at udfordre hvert barn med det, der passer til dem. Jeg har også mødt unge mennesker, der stort set ikke har mødt en udfordring i folkeskoletiden og som får det svært i gymnasiet. Så jeg siger ikke, at vi bare skal lade stå til, slet ikke. Men jeg har også haft samtaler med ordblinde unge mennesker eller unge med ADHD, hvor det enorme fokus på læsning har påvirket deres selvværd negativt.

Ikke én løsning

Børn er forskellige, og derfor må vi også tilpasse vores forventninger og tilgang til hvert enkelt barn. Og de allerfleste forældre og lærere ved faktisk godt, hvad der er det rigtige i forhold til det specifikke barn, hvis de lytter til deres mavefornemmelse.

Selvfølgelig er det vigtigt, at børnene lærer at læse. Og selvfølgelig er det vigtigt, at både lærere og forældre gør en indsats. Men tvang fører ingen gode steder hen, og det med at alle skal fokusere på et bestemt minuttal virker tåbeligt.

Min tilgang er derimod, at vi først og fremmest skal have læselysten i fokus. Og det er den indre motivation, ikke tvang eller belønninger, der driver læselysten.

Vi voksne (både lærere og forældre) må signalere vigtigheden af men også glæden (!) ved at læse til børnene. Det kan vi gøre ved at:

·       tage dem med på biblioteket både i skoletid og fritid (og i øvrigt gerne genindføre faste tider til klasserne på skolebiblioteket med en læsevejleder, der kender bøgerne) og her hjælpe med at finde bøger, der interesserer dem.

·       tale om det man læser og gøre det spændende. Hvis I læser sammen, kan I snakke om hvad der var det mest spændende, hvad der mon sker i næste afsnit osv, og hvis barnet læser selv, så vis interesse for, hvad det er han / hun læser – og lad dem fremhæve det, de selv synes er vigtigt.

·       lade dem læse tegneserier, hvis det er det de vil – tegneserier findes også i mange niveauer / sværhedsgrader.

·       gøre det hyggeligt (med the, stearinlys, frugtstykker, tæpper, hule eller hvad der nu virker hyggeligt for dette barn).

·       give dem pause nogle dage, når de har brug for det - og undgå at det bliver en kampplads.

·       lytte til hvilken del af læsningen, de ikke kan lide (er det kedeligt, er det svært, er det fordi det er flovt at læse højt, er det fordi de er for trætte om torsdagen etc.)

·       selv være gode rollemodeller, og med det mener jeg, dels at forældre nogle gange kan blive bedre til at tage en bog frem i stedet for deres mobil, og dels at lærerne læser højt i spisepausen fremfor f.eks. at tænde for en tegnefilm på klassens whiteboard.

Men ingen tvang og ingen dogmatisk tidtagning.

God læselyst!